Forestil dig, hvad vi vil vide i morgen ?

I dette klip fra Men in Black har hovedpersonen, der spilles af Will Smith netop opdaget at der findes andre tænkenden og bevidste væsner i universet udover mennesket.

Nogle gange kan det også føles sådan, når man lærer nyt at verden forandre sig for øjnene af én. At tilegne sig viden, åbne sig for andres reflekssioner og udgaver af verden, se nye forbindelser i ting, der tilsyneladende ikke har så meget med hinanden at gøre. Som opbygningen af de digitale netværk og livet i en daginstitution. Nu har jeg læst " Homo conexus" færdig og ser, som man ofte gør når man lige har læst om et emne, sammenhæng i netværk alle steder.

Som jeg læser bogen er netværket et neutralt sted, hvor der til enhver tid er en informationsstrøm, der sendes, dels og bruges af de forskellige knudepunkter. Knudepunkterne er eller kan være mennesket.

Hvis knudepunktet af en eller anden grund ikke virker, vil netværket sende information andre veje. Dermed bliver knudepunktet mindre brugt eller atraktivt. Hermed har vi et barn, ungt mennekse eller voksen, der nok har diverse konti, telefoner og mails men som sjældent bliver kontaktet af andet end reklamer og sælgere.

Sandt nok at hovedparten kan begår sig i netværket og har de forbindelser, de gerne vil have, men set ud fra et pædagogisk perspektiv, så må disse småknudepunkter eller mennesker være interessante, for hvordan bliver de rustet til at kunne bruge de digitale netværk succefuldt, hvis det er det der er betydningsfuldt for generation Homo conexus ?

Måske arbejder vi hver dag med disse evner, når vi udfordre børnene til at lege med andre end de plejer. Måske hjælper vi dem til at etablere netværk allerede i børnehaven og acceptere at alle har forskellige forudsætninger i livet, men derfor kan man godt have gode forbindelser alligevel.

Sidst i klippet bliver der spurgt: Er det det værd ? Og der bliver svaret : Det er det værd.......hvis du er stærk nok.





Det er værd at tænke lidt over.

Succesfuld implementering set i netværksperspektiv

Lige præcis nu er der to ting der optager mig:

1. jeg skal have læst " Homo conexus" af Morten Bay til næste undervisningsdag

2. Hvilke betingelser gør implementering succesfuld i en daginstitution.

Jeg er endnu ikke kommet så langt i bogen, men til min store overraskelse finder jeg her inspiration til at blive klogere på hvorfor det lykkes nogen steder at implementere nye ideer mens det andre steder falder til jorden.

Eksempel: Når vi har en fra hver børnehave ( vi er tre børnehaver, der har en fælles leder) på et kursus eller uddannelse, så er det forskelligt, hvordan den nye viden bliver brugt i de tre institutioner.
Grunden til at det er en, der bliver sendt afsted, er et spørgsmål om at fordele ressourcer, så vi dækker et bredt vidensfelt.

I "Homo conexus"  ( s. 43) læser jeg om internettets fødsels og støder ind i Paul Barans s af forskellige former for netværk, som han arbejder med i skabelsen af internettet. Den centrale, den decentrale og den distribuerende:

Måske er det almen viden for mange, men for mig er det lidt af en interessant opdagelse.

Set udfra mit synspunkt og med interesse i at implementere nyt i daginstitutioner ser jeg modellen således:

Det centralt styrede:

Det er alt der er topstyret. Det kan være kommunalt, konsulenter, Ledere for Børn og unge området eller leder for dagtilbud, der sidder inde med viden og uddannelse omkring det der ønskes ændret eller tilført. Ligesom Baran se sårbarheden i at hvis knudepunktet bliver ramt, så går det hele i stå eller i stykker, lige så dan vil det være i de organisationer, hvor det kun er en der sidder inde med den nødvendige viden. Det kræver stor personlig lederskab og arrangement at få noget gennemført på denne vis.

Decentrale styrede:

Det er alt det, der er nærmere kerneydelsen. Det kan være dagtilbudsleder, daglige leder, enkelte medarbejder fra de forskellige steder, der få viden om det der skal ændres eller tilføres. Eksempelvis kan det være opkvalificering af sprog. Disse skal videreformidle deres viden til de øvrige medarbejder.

Her er kvalifikationer som personlig arrangement og evnen til at videre formidle i spil, men i lige så høj grad legimitationen, tiden og støtten fra ledelsen / lederen samt kollegaer.

Ved denne model rammes hele organisationen ikke på samme måde, hvis en af knudepunkterne " går i stykker"

Distribuerende:

Det som Baran så var at et netværk ville give den mest stabil konstruktion til videreførelses af information. For mig at se er det, det der bliver etableret, når en hel personale gruppe deltager i en uddannelse eller udviklings projekt. Alle får viden om hvad der skal ske og hvorfor det skal ske, samtidig med at de får redskaber til at arbejde den vej som projektet viser. Denne models styrke er at selvom nogle bliver syge, finde andet job osv. så vil ideen og projektet kunne leve videre ved hjælp af de øvrige på arbejdespladsen.

Vi har oplevet det flere gange vi vores børnehave med følgende projekter som eksempel: " Barnets bog" " Anerkendende kommunikation" " SAPP" bare for at nævne nogle. Fælles for disse projekter er at alle har været med i uddannelses forløbet og hvert projekt har fået tid. Dermed har vi oplevet succes med projekterne og hver succes gør at man får mere mod på at prøve mere eller andre projekter.

Ligeledes er den distribuerende model med til at styrke ejerskabet for de projekter der arbejdes med.

Set i det perspektiv må man sige at Varde kommune har gode intentioner om at få implementeret digitalisering i 0-6 års området, da alle have uddannelse inden for området i efteråret 2013.

Hvad skal vi bruge livsvisdom til i en digitalverden ?

Jeg har gået og tænkt en del over, hvad pædagogens opgave er i forhold til børn dannelse i den digitale verden, hvor de ofte har overhalet de voksne i brugen af mediet.

Mange børn mestre brugen af youtube, spil og forskellige programmer, mens voksne famler sig frem. Måske er det ikke det store problem at vi endnu ikke kan så meget som børnene. Måske handler om at lærer af og sammen med børnene, og så biddrage med det som børnene endnu ikke har - livserfaring, evnen til at italesætte, evnen til at se i bredere perspektiver, hvad enten det er over tid eller omkring konsekvenser.

I " Good Will Hunting " spiller Robin Williams en psykolog, der skal forsøge at hjælpe geniet Will ( Matt Damon ) Problemet er at Will har alt hans viden fra bøger og i denne scene fortæller psykologen forskellen mellem at læse sig til viden og have livsvisdom.

Som jeg ser det, indfanger denne scene netop pædagogens vigtigste funktion, at biddrage til den digitale dannelse ( eller måske er det dannelse i almindelighed) med det som børn af gode grunde endnu ikke besidder.

Er det så nok med livsvisdom ? Kan vi afvise at der også skal uddannelse til ? Nej for livsvisdom tager udgangspunkt i eget levet liv, og i vort fag vil vi møde børn med en anden baggrund,  anden kultur,  og familiemønster osv. end vi selv er bekendt med. For at forstå og støtte mangfoldigheden af forskellige børn har vi brug for at blive udfordret på vores forforståelse af tingenes sammenhæng. Hvis vi ikke tillader os selv at blive udfordret på dette, kan der være en farer for at livsvisdommen kan medfører en indskrænkethed, hvis man kun lader sin egen forståelses af livet og medier komme til orde.

Måske er livsvisdom et lidt diffust ord at bruge, men jeg er endnu ikke kommet i tanke om et bedre.

...og måske har jeg en anden mening imorgen :)

Tegneserie nr. 2

Jeg øver mig stadig i at lave små tegneserier, og måske kommer der nogle forbi denne blog, der kender mig personligt. De vil helt sikkert kunne se det sjove i denne tegneserie. Desværre kan / vil jeg ikke forklare den for resten, da det ville ødelægge det hele :)

Dette er dog ikke fiktion, men et eksempel på børns opfattelse af verden fra det virkelige liv.

Her er et link til tegneserie nr 2:
http://Pixton.com/dk/:nb6051ha

Visdom, forskning og definitionsretten

Nogle siger at med erfaringen kommer visdom. Måske er det den, der gør at jeg ikke bare falder på halen for de digitale medier. Jo vist skal vi lære om det og bruge det i børnehaven. Men når alt kommer til alt er det dog bare et redskab.

Lige nu læser jeg om lyksaligheden i at lave og se film. I følge det læste, skal vi analysere, diskutere og debattere med børnene omkring de film vi ser. Derefter skal vi drage dem ind i leg, tegne og spille dem.

Jeg husker endnu, hvordan vi i min klasse valgt en bog der skulle analyseres. Vi anså bogen som rigtig god, men efter analysen, hvor den blev dissekeret, var der vist ikke én, der rørte den igen.
Men jeg tænker og håber, at os der arbejde med børn i dag, har forstået at der skal trædes varsom og repektfuldt. Ellers skal man i hvert tilfælde holde sig væk fra yndlingsfilmene.

Jeg kan som pædagog godt blive forundret over alle de forskellige ting vi skal mestre. Vide noget om naturen, kulturen, motorik, sprog, personlige og sociale kompetencer og sørge for at både at alle børn er "med" I skolen har man lov til at uddanne sig som lærer i dansk, biologi, idræt, formning eller sløjd osv. så man kan bruge sin ekspertise til netop sit eget fag. Men som pædagog skal du kunne det hele. Og nu også det digitale medier.

I virkeligheden er det nok deffinitionsretten der er kamp om.

At der findes god og dårlig kultur , - eller pga. studiet - at der findes god og dårlig mediekultur. (Nu mener jeg ikke at man kan værdilade kultur på den måde. I mine øjne er kultur. Hvor vidt det opfattes som god eller dårlig er helt op til betragteren og dennes smag.)

Om vi skal have fri leg eller mere læring.
Om vi skal have tid til fordybelse eller brede os over mange forskellige temaer
Om det skal være et sted hvor læring og leg er meningsfuldt eller et sted hvor vi hakker af om vi er kommet hele vejen rundt i bedste tjekstil med flueben og altting.

Jeg støder såmænd også på kampen om definitionsretten i det studie, hvor det lige nu næsten er et fy ord, at stille spørgsmål ved om de digitale medier nu er så fantastiske. Og hvor der aldrig er kritik af forskning, der på viser at eks. computerspil beriger børn.Til gengæld skal det ikke mange ord om forskning, der viser at eks. computerspil er farlig, før det bliver sat spørgsmål ved om det kan være gyldig forskning.

Som en medstuderende sagde : " Vi ved at forskning på dette område forældes lynhurtig" Jeg vil give hende ret, især når man tænker på at de forskellige aktiviteter forgår i forskellige sammenhæng, der måske og måske ikke vil være gældende i min børnehave.

Nu er det ikke fordi jeg mener at forskning er dårligt, eller at vi ikke skal spille computerspil, men at vi skal turde turde kigge til begge sider og bruge visdom, erfaring, logik og sund fornuft i samspil med de teorier vi læser, så det vi gør, bliver meningsfyldt for børn og voksne.

Så er der tegneserie..

Her er et link til mit første forsøg på at lave en tegneserie.

http://Pixton.com/dk/:ewqxj5fb

Nå okay...det er vist ikke helt som i virkeligheden. :)