Hvad skal vi bruge livsvisdom til i en digitalverden ?

Jeg har gået og tænkt en del over, hvad pædagogens opgave er i forhold til børn dannelse i den digitale verden, hvor de ofte har overhalet de voksne i brugen af mediet.

Mange børn mestre brugen af youtube, spil og forskellige programmer, mens voksne famler sig frem. Måske er det ikke det store problem at vi endnu ikke kan så meget som børnene. Måske handler om at lærer af og sammen med børnene, og så biddrage med det som børnene endnu ikke har - livserfaring, evnen til at italesætte, evnen til at se i bredere perspektiver, hvad enten det er over tid eller omkring konsekvenser.

I " Good Will Hunting " spiller Robin Williams en psykolog, der skal forsøge at hjælpe geniet Will ( Matt Damon ) Problemet er at Will har alt hans viden fra bøger og i denne scene fortæller psykologen forskellen mellem at læse sig til viden og have livsvisdom.

Som jeg ser det, indfanger denne scene netop pædagogens vigtigste funktion, at biddrage til den digitale dannelse ( eller måske er det dannelse i almindelighed) med det som børn af gode grunde endnu ikke besidder.

Er det så nok med livsvisdom ? Kan vi afvise at der også skal uddannelse til ? Nej for livsvisdom tager udgangspunkt i eget levet liv, og i vort fag vil vi møde børn med en anden baggrund,  anden kultur,  og familiemønster osv. end vi selv er bekendt med. For at forstå og støtte mangfoldigheden af forskellige børn har vi brug for at blive udfordret på vores forforståelse af tingenes sammenhæng. Hvis vi ikke tillader os selv at blive udfordret på dette, kan der være en farer for at livsvisdommen kan medfører en indskrænkethed, hvis man kun lader sin egen forståelses af livet og medier komme til orde.

Måske er livsvisdom et lidt diffust ord at bruge, men jeg er endnu ikke kommet i tanke om et bedre.

...og måske har jeg en anden mening imorgen :)